Hvis du har brug for en kundespecifik lejeløsning, tilbyder Nomo applikationserfaring kombineret med et bredt netværk af kvalificerede og godkendte producenter, der leverer komponenter i henhold til definerede kravspecifikationer.
I tæt udviklingssamarbejde med kunder og producenter har vi realiseret kundetilpassede lejeløsninger til en række applikationer, herunder skydedøre, udestuer, brusedøre, skabssystemer, handicapudstyr og materialehåndtering. Løsningsporteføljen omfatter bl.a. plastbelagte kuglelejer samt komplette enheder med integrerede sprøjtestøbte plastkomponenter. Derudover leveres konstruktioner i ZAMAK eller stansede pladedele, hvor kuglelejet indgår som funktionel komponent i den samlede enhed. Lejer kan fremstilles efter specifikke materiale- og miljøkrav, herunder rustfrit stål (AISI 420/440) eller messing til korrosionskritiske applikationer.
Ud over kundetilpassede løsninger tilbyder vi et standardprogram bestående af lejer i fuldplast eller med funktionelle belægninger i plast- og polymermaterialer. Endvidere leverer vi rustfri lejer fra førende producenter i mellemsegmentet.